
Stop med at købe dyre engangsbind og spar både naturen og penge.
Første gang en veninde fortalte mig at hun var begyndt at bruge stofbind, troede jeg at det var en joke – men efter hun havde fortalt mig, at de faktisk var meget mere behageligelige at have på og hun sparede penge på ikke at købe de dyre engangsbind cyklus efter cyklus, så besluttede jeg mig for at prøve dem an.
Den beslutning har jeg aldrig fortrudt!
Mam Ecofit sættes fast i trussen med en plastik trykknap og min erfaring er at det sidder som det skal hele dagen, selvom det ikke er klistret til trussen, som traditionelle engangsbind.
Når jeg har skiftet bind, skyller jeg bindet for at undgå pletter og så er det bare at vaske det på 60 grader, så er det klart til brug igen og igen.
Lige p.t. er jeg gravid og bruger derfor stof trusseindlæg (mini bind), som også er økologiske og jeg har købt et par af de helt store stofbind til når jeg har født.